BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv en del af et godt fællesskab:
Vores tidligere leder går på efterløn og derfor søger vi en pædagogisk leder, der sammen med en faglig dygtig medarbejdergruppe vil stå i spidsen for Solsikkens videre udvikling.
Solsikken har en af byens bedste beliggenheder, tæt på skov og strand i Risskov og rummer i alt 39 vuggestuebørn fordelt på 3 stuer og 14 medarbejdere
Huset kendetegnes ved høj faglighed, et positivt og udviklende mindset, samt fokus på at skabe det gode børneliv. Solsikkens medarbejdere er fagligt dygtige, og afdelingen har et godt arbejdsmiljø og høj psykologisk tryghed. Medarbejdergruppen består af en stor andel uddannede, der har blikket rettet mod at skabe en god og udviklende hverdag for Solsikkens børn.
Stemningen i huset er positiv og imødekommende. Fællesskabet i Solsikken er solidt og stabil, og bærer præg af en tydelig pædagogisk retning og struktur. Pædagogisk er der blandt andet fokus på - at styrke børnenes livsduelighed, samt legens betydning og ”de voksnes” deltagelse i legen. Legen er et fælles fokus, der arbejdes med i hele dagtilbuddet.
Der er en høj grad af engagement, samarbejde og opbakning fra forældregruppen, såvel i forældreråd som ved arrangementer.
Solsikken fremstår hyggelig og velindrettet. Der er fokus på at skabe gode og tydelige læringsrum for børnene, både ude og inde. Ligeledes samarbejder vi med de andre afdelinger i dagtilbuddet med ressourcegrupper indenfor følgende temaer: Vuggestuelivet, motorik, samt sprog.
Solsikken er en lille perle hvor der er plads og rum for vuggestuebarnet. Der er stabilt børnetal, god økonomi og afdelingen er populær.
Som ny pædagogisk leder i Solsikken bliver du desuden en del af et velfungerende og ambitiøst lederteam i Risskov dagtilbud, hvor vi har et tæt og struktureret samarbejde om de store linjer i dagtilbuddet. Vi arbejder ligeledes med faglig sparring på alle vores lederteammøder. Lederteamet er kendetegnet ved en høj grad af psykologisk tryghed, en stor hjælpsomhed, samt positiv og konstruktiv tilgang til opgaverne.
Du kan forvente at få faglig sparring fra din dagtilbudsleder kontinuerligt, ligesom der vil blive tilknyttet en erfaren pædagogisk leder som mentor i opstartsperioden.
Hvis du synes det lyder spændende, så send os din ansøgning!
Om jobbet
Som pædagogisk leder har du ansvaret for den pædagogiske praksis i institutionen, at både børn og medarbejdere trives. Din primære opgave er at skabe rammer og forudsætninger for det pædagogiske arbejde med børnene gennem klare mål, organisering af arbejdet og faglig sparring og feedback til dine medarbejdere.
- Du skal stå i spidsen for en tydelig sammenhæng mellem de pædagogiske målsætninger og den daglige praksis med fagligheden og børnene i fokus. F.eks. at sikre at de aftalte tiltag dagsordensættes og at der følges op på tiltagene.
- Du skal lede dine medarbejdere gennem involverende processer, fælles læring og udvikling – og gennem individuel feedback og sparring. F.eks. ved at sikre at de aftaler der er indgået på dagtilbudsniveau gennemføres og implementeres.
- Du skal skabe struktur i hverdagen ud fra en velfungerende mødeplan og effektiv koordinering af opgaver, med blik for husets samlede ressourcer samt sikre en stabil drift. F.eks. ved at have blik for sygefraværet og handle rettidigt, og sikre en stabil drift med klare rammer.
- Du skal samarbejde med forældre – i dagligdagen, i forældrerådet og gennem klar og tydelig information og kommunikation. F.eks. ved at inddrage og orientere forældrene om en kommende proces i huset, F.eks. i forbindelse med tilsyn.
- Du har ansvar for vedligeholdelse, økonomi og drift af institutionen inden for den givne ramme. F.eks. når du handler med ansvar og opmærksomhed.
Vi håber at finde en ny leder der kan nikke genkendende til:
- Du har en stærk pædagogisk faglighed og et tydeligt børnesyn, du vil ledelse og kender dig selv og dine kompetencer.
- Du kan se dig selv som en leder der går foran og er synlig i den pædagogiske hverdag.
- Du vil arbejde videre med den høje pædagogiske faglighed i Solsikken og er i stand til at skabe følgeskab.
- Du er involverende og lyttende – en holdspiller der kan samle, skabe konsensus og ikke mindst træffe beslutninger.
- Du er tydelig og kommunikerende, både mundtligt og skriftligt og kan fastholde en fælles retning – også i modvind
- Du er synlig og afstemt i rollen som leder -og kan jonglere på mange samarbejdsarenaer.
- Du er struktureret, kan skabe systematik og overblik - i driften og i egne opgaver
- Du ser den fælles retning i dagtilbuddet som en fordel, som du vil være med til at udvikle.
Du bliver ligeledes en del af ’det store fællesskab’ i Børn og Unge, hvor vi arbejder inden for den fælles og forpligtende ramme om blandt andet Bredere Børnefællesskaber. I Risskov dagtilbud tager vi hul på Bredere Børnefælleskaber i foråret 2025.
Krav til stillingen
Du er pædagogisk uddannet og fagligt velfunderet med erfaring inden for 0-6 års området.
Du har evt. ledelseserfaring eller længerevarende erfaring med opgaver, der giver dig potentialet til at træde ind i lederrollen, fx som vejleder, fagligt fyrtårn, konsulent eller lignende.
Måske har du en lederuddannelse og ellers har du lyst til at gå i gang med en.
Du kender til eller kan tilegne dig viden om digitale værktøjer og kan understøtte den digitale strategi, hvor medarbejderne skal arbejde med Aula, SharePoint, Chromebook og Outlook.
Læs mere om os
Læs mere om os: Vuggestuen Solsikken (aarhus.dk)
Dagtilbud: Det Vi Gør (aarhus.dk)
Børn og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik (aarhus.dk)
Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Ledelse: Ledelse (aarhus.dk)
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at besøge os kan du kontakte Dagtilbudsleder Marianne Brøndum Svenningsen på telefon 41859188. mail: masve@aarhus.dk. Hvis du ønsker at besøge Solsikken bedes du henvende dig til konstitueret pædagogisk leder Mette Fischer på telefon 41874850
Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Herudover er der jf. lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.
Vi håber, du kan starte den 1.december 2024
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 20.10.24. Den 21.10.24 udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. Første samtalerunde afholdes den 23.10.24 mellem kl.13.30-19.00. Der medvirker en HR-konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt færdighedstest samt personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Test, testinterview og referencer vil foregå i uge 43/44 og aftales med HR-konsulenten. Anden samtalerunde afholdes den 30.10.24 mellem kl. 13.00-17.00
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum. Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejdere og ledelsesniveauer. Vi tror på, at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Erling Jacobsens Gade 5, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6123836