En 15-årig dreng var involveret i et trafikuheld på Dybbølvej i Risskov torsdag kl. 22.50. Han kørte på sin scooter i sydlig retning, da en politibetjent forsøgte at stoppe ham.
Drengen fortsatte dog sin kørsel mod betjenten, der måtte undvige scooteren, hvorefter den 15-årige kørte ind i en parkeret bil.
Drengen blev efterfølgende sigtet for at køre i påvirket tilstand og for at være i besiddelse af narkotika. Hans forældre og de sociale myndigheder blev informeret om hændelsen.