Den første uge i børnenes sommerferie er for mange børn en uge, hvor der står fodboldskole på programmet. I år har HEI, Hjortshøj Egå Idrætsforening, arrangeret sin helt egen fodboldskole med forskellige nye tiltag – og frem for alt – så er der planlagt en uge med fuld fart på for i alt 350 børn.
Børnene er i alderen 5-14 år, og HEI har 43 trænere involveret til at styre fodboldskolen, som foregår på klubbens baner ved Skæring Skolevej i Egå.
Djurslands Bank er som hovedsponsor med hele ugen med forskellige sjove aktiviteter – og bankens populære kaffebil dukker helt sikkert også op på banerne.
For yderligere information:
Filialdirektør Louise Helmer Larsen: Tlf. 8630 3102 eller mobil 3010 2477, lmhl@djurslandsbank.dk
HEI fodbold ungdomskonsulent Rasmus Sandbæk: ungdomskonsulent@HEI-fodbold.dk