Det svarer til 9 ud af 10 over 12 år.
Er du midtjyde? Så kan du godt klappe dig selv på skulderen. Region Midtjylland har nemlig nået en milepæl i den fælles bekæmpelse af coronasmitte. Hele 90 % af Region Midtjyllands borgere over 12 år er nu blevet vaccineret.
I en pressemeddelelse siger regionsrådsformand, Anders Kühnau (S), ”Tusind tak for opbakningen til de mange borgere, der er vaccineret. I hjælper os med at holde smitten neden og sikre, at hospitalerne har kapacitet til at behandle de borgere, der har behov for behandling”.
Derudover opfordrer Region Midtjylland stærkt de sidste borgere i Midtjylland til at blive vaccineret. Den første vaccine mod covid-19 blev givet d. 27. december sidste år, hvor en plejehjemsbeboer var modtageren.