På Skovagervej 2 i Risskov finder man i dag Aarhus Universitetshospital. Men i 1852 gik bygningerne under navnet Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland.
Aarhus Universitetshospital er nemlig oprindeligt et psykiatrisk hospital, hvor man begyndte at behandle de sindslidende.
Foto: Arkiv.dk / Risskov Sindssygehospital
Psykisk syge har ikke altid været nogle man tilstræbte at behandle. Indtil indvielsen af Helbredsanstalten i Risskov ville ordet opbevaring nok beskrive situationen bedre.
Opbevaringen var organiseret efter det gamle dårekistesystem, som tilbød de sindslidende personer elendige forhold.
Foto: Arkiv.dk / Hovedindgangen i nyere tid
Navnet stammer fra dårekisterne, som anses som værende forløberen for det vi i dag kender som et psykiatrisk hospital og ligheden med en kvægfold er slående.
Den murstensbeklædte bund var strøet med halm, der blev skiftet hver 14. Dag. I døren fandt man den eneste kilde til luft og lys - en lille åbning i kistens dør.
Foto: Arkiv.dk / Skitse over hvordan en dårekiste kunne have set ud
Man anså nemlig psykisk sygdom som noget ondt, hvorfor man indespærrede de sindslidende i dårekister de ikke måtte forlade.
I Aarhus skal man tilbage til det 17. Og 18. århundrede for at finde en aktiv brug af dårekisten. Her var de placeret ved Vor Frue Kirke - byens gamle hospital.
Foto: Vor Frue Kirke, det daværende hospital
Det var dog ikke muligt at skaffe plads til alle de sindslidende, hvorfor der blev oprettet private dårekister hvor den psykiske syge kunne holdes indespærret af pårørende.
Den opfattelse vi i dag har af psykisk sygdom har altså været længe undervejs, men en anden tid var i sigte da man i 1852 åbnede Aarhus sin første helbredsanstalt.
Foto: Arkiv.dk / To kvinder ved porten til Psykiatrisk Hospital i Risskov
Psykisk sygdom var hermed ikke længere noget ondt, der skulle undertrykkes ved straf og indespærring, men noget man havde mulighed for at forbedre ved behandling.
