Analytisk studentermedhjælper til opgaver i spændingsfeltet mellem IT og kommunikation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Trives du med en bred opgaveportefølje inden for kommunikation og har samtidig en fornuftig forståelse for tal og samfund? Vil du være medansvarlig for at løse opgaver på tværs af afdelingerne i Backoffice i Borgerservice, Aarhus Kommune? Er videoproduktion, modtagerrettet formidling samt skriftlig og visuel kommunikation lige noget for dig? Så er du måske den nye studentermedhjælper i Backoffice.

Dine primære kompetencebidrag vil være inden for kommunikationsområdet, men du skal forvente en bred vifte af opgaver i Drift og Økonomi og på tværs af Backoffice i Borgerservice, der beskæftiger sig med sagsbehandling samt udviklingsopgaver inden for primært økonomi og IT.

Borgerservice, Backoffice, har et stort fokus på at blive så god som muligt til at kommunikere med/til borgerne – både for at yde bedst mulig borgerservice samt for at optimere arbejdsgangene i de forskellige afdelinger. Derfor udvikler vi os inden for det kommunikative område med fokus på at blive mere borgervendt. Dette indebærer bl.a. et nyt tiltag til produktion af videoguides og explainer-film, tilretning visuelt samt af tekst i skrivelser, opdatering af hjemmeside, tilstedeværelse på Instagram, udvikling af kampagner mm. Du vil være primær udvikler på en del af disse opgaver, herunder især videoproduktion og Instagram. Oven i de kommunikative opgaver skal du forvente en bred vifte af diverse ad. hoc. opgaver.

Backoffice består af ca. 90 medarbejdere fordelt på 5 afdelinger: Kontrolteamet, Opkrævningen, Folkeregistret & Sygesikring, Drift & Økonomi og Nævnssekretariatet. I dette studiejob skal du derfor være klar på forskellige typer af opgaver, der både vil udvikle dine kommunikative færdigheder samt gøre dig klogere på Danmarks andenstørste Kommunes funktion og drift. Du vil blive mødt med tillid, forventninger og ansvar, der alt sammen giver dig meget gode lærings- og udviklingsmuligheder. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • Udvikling og produktion af explainervideoer/step-by-step videoguides
  • Arbejde med borgerrettet kommunikation i bl.a. skrivelser og på hjemmeside
  • Hjælp, når der opstår en kommunikativ opgave i en afdeling
  • Sproglig udvikling af chatbotten Muni
  • Arbejde med intern kommunikation i BOB-redaktionen, indhold til Aarhus Intra samt indhold til skærme i åbent kontorlandskab
  • Udvikler af strategi og redaktør for Borgerservice’ Instagram
  • Diverse ad hoc. opgaver.


Din profil:
Det forventes, at du er ansvarsbevidst, omhyggelig, detaljeorienteret, og at du hurtigt kan tilegne dig viden på komplekse områder.

Vi forventer, at du: 

  • Er på en relevant videregående uddannelse, f.eks. journalist, virksomhedskommunikation, kommunikation
  • Er fagligt dygtig med gode karakterer
  • Har gode samarbejdsevner og har et godt humør 
  • Er fleksibel og arbejder effektivt 
  • Er analytisk og en god kommunikatør 
  • Er proaktiv og nytænkende, samt god til at planlægge og danne dig et overblik
  • Er ansvarsbevidst og selvstændig.


Derfor skal du vælge os:

  • En spændende og alsidig arbejdsplads med et højt fagligt niveau
  • Udfordrende arbejdsopgaver
  • En arbejdsplads, som går i front og tænker nyt
  • Et fagligt, åbent og uformelt miljø
  • Et job med høj grad af selvstændighed
  • En arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne
  • En fleksibel arbejdsplads med flekstid
  • En stilling med stor mulighed for faglig udvikling.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 10-15 timer ugentligt efter aftale.

Der vil blive indhentet privat straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.  Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Backoffice, Finn Bruun Ravnsbæk på telefon 21202579.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningen skal være vedlagt eksamensbeviser med karakterer.
 
Ansøgningsfrist: søndag den 13. august 2023.
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 33-34. Evt. 2. samtale finder sted i uge 34. 


Om os
I Kultur og Borgerservice tror vi på, at mangfoldighed blandt medarbejderne er en kæmpe ressource. Når medarbejderne er forskellige, er det med til at skabe en åben arbejdspladskultur, hvor vi udfordrer hinanden og prøver nye ideer af. Samtidig betyder mangfoldighed blandt medarbejderne, at vi bliver endnu bedre til at møde alle byens borgere. 

Vi gør Aarhus kendt som en global videns- og oplevelsesby | Vi overrasker og udfordrer borgerne med unikke oplevelser | Vi er nyskabende og tør gå i front  

Vi giver Aarhus Puls gennem: Fremtidens mødesteder på tværs af kultur, globalt udsyn og lokal indsigt, levende brug af ny viden og teknologi, vækstlag og talentudvikling.  


Virksomhedsplan for Borgerservice
Backoffice er en del af Borgerservice. Du kan få overblik over Borgerservice i virksomhedsplanen for 2020-2022 her:  https://kulturogborgerservice.aarhus.dk/media/66016/virksomhedsplan-24082021.pdf
En nyere virksomhedsplan er på nuværende tidspunkt stadig under udvikling.
 

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/analytisk-studentermedhjaelper-til-opgaver-i-spaendingsfeltet-mellem-it-og-kommunik/k2qbnt/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856842

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet