Når foden trykker for meget på speederen, kvitterer ordensmagten med et fint foto og en fartbøde, som skæpper i statskassen.
Især Grenåvej i Risskov har i de senere år været en særdeles indbringende vej for staten, da mange bilister er blev snuppet i at overskride fartgrænsen.
Dog er tendensen faldende: I 2021 indkasserede 563 en bøde fra fotofælden på vejen, mens 1156 fik fartbøder i 2020. Det skriver netmediet RisskovLIV.
Mens der trykkes mindre på speederen på Grenåvej, ser det dog ud til, at der køres stærkere på andre veje i området. Østjyllands Politi registrerer nu med automatiske fartmålinger, at bilister kører for stærkt på Sindalsvej, Asylvej og Vestre Strandallé.
“På Sindalsvej holder vi meget synligt, fordi vi kunne se, at der var en fartproblematik på vejen. På Asylvej tog vi hele 60 bilister i at køre for stærkt på en dag, hvilket har fået os til at foretage markant flere målinger på vejen i 2021, siger Laust Jakobsen til RisskovLIV.
Laust Jakobsen råder borgere til at bestille en hastighedskontrol, hvis de ser, at farten overskrides på veje i Risskov eller Vejlby.