Brand i halvtag i børnehave er måske påsat

Profilbillede
dato

Politi og brandvæsen rykkede natten til tirsdag kl. 1.04 ud til en brand på et udeareal til en børnehave på Nyringen i Risskov. En borger havde opdaget, at der stod store flammer op fra et træudhæng til et bålsted, og han ringede derfor efter hjælp. 

Brandvæsnet fik slukket branden, der ikke nåede at brede sig yderligere. Det er endnu uvist, hvad der forårsagede branden, men Østjyllands Politi kan ikke afvise, at den er påsat og hører derfor gerne fra eventuelle vidner. 

Oplysninger om branden kan gives til politiet via tlf. 114. 

Kilde: Østjyllands Politi

Kilde: Østjyllands Politi