EBRS Revision: "Der skal være tid til den enkelte kunde"

Foto: EBRS Revision // EBRS Revision.
Profilbillede
dato

I Risskov finder man EBRS Revision, et mindre revisionsfirma, som ønsker at forblive netop dette. Med tid til den enkelte kunde, et stærkt team lille team og med frihed under ansvar.

Jess Leth Kaack er direktør og medejer af EBRS Revision, der har til huse på Brunbjergvej i Risskov. Firmaet er en mindre revisionsvirksomhed, som bemærker sig ved at have kunderne i fokus.

Vi har mere tid til kunderne end de fleste andre revisionsvirksomheder har,” siger Jess.

Det har vi, fordi vi ikke udfører tunge opgaver, men vi koncentrerer os mere om de lette opgaver. Alle de tunge revisionsopgaver sender vi videre til nogle samarbejdspartnere, og vi tager de lette opgaver for at kunne være mere til stede for kunderne”.

EBRS Revision er specialiseret i virksomheder
EBRS Revision betjener udelukkende små og mellemstore virksomheder. De har ingen privatkunder. Firmaet har erfaring inden for de fleste brancher og er gode til at tilpasse sig kundernes behov. Det gælder, hvad enten ydelsen er rådgivning, assistance med bogholderiet, debitorstying eller kreditorstyring.

Vi startede op i 2017 og skulle egentlig have været et lille projekt,” fortæller Jess, ”men så blev vi købt af Dansk Revision. Efter tre år valgte jeg at starte mit eget stille og roligt, og her har jeg i dag seks ansatte og 270 kunder”.

Man skulle tro, at med så få år på bagen og så mange kunder i porteføljen må firmaet bruge en masse penge på annoncering. ”Men det gør vi ikke,” siger Jess. ”Tilfredse kunder henviser altid nye kunder til os, så der er vi meget privilegerede. Vi får kun nye kunder via mund-til-mund metoden”.


Foto: Jess Leth Kaack (t.v.) & Signe Kristensen (t.h.) // EBRS Revision

Mangeartede ydelser

”Rådgivning og revision er de to hovedområder, vi arbejder med,” fortæller Jess. ”Hvert område indeholder en række specialer. Vores rådgivning strækker sig f.eks. fra skattesager til generel rådgivning om forretningsplan og budgettering”.

Et andet område er administration og bogføring. Det administrative kan være en stor tidssluger i de fleste virksomheder, og derfor tilbyder EBRS Revision at tage sig af alt, hvad der vedrører administration og bogføring.

Interessen har været der fra barns ben

Jess Leth Kaack er født og opvokset i et hjem, hvor begge hans forældre var revisorer. Som 13-årig lærte han at bogføre, og sidenhen har han taget revisoruddannelsen. Efterfølgende drev han et revisionsfirma i Viby i 13 år, og det var det firma, der blev opkøbt, da Jess’ far skulle til at gå på pension.

EBRS Revision startede med at have et kontor i Horsens, men efterhånden som der kom flere ansatte, blev pladsen for trang. Derefter flyttede kontoret til Risskov.


Foto: Direktør og medejer, Jess Leth Kaack // EBRS Revision

Sunde kerneværdier og dedikerede medarbejdere

Vi er meget fokuseret på, at der skal være tid til den enkelte kunde,” understreger Jess. ”Derfor vil vi heller ikke have flere opgaver ind lige nu”.

Det personlige og menneskelige nærvær kendetegner alle medarbejderne i firmaet. Når man bliver kunde hos EBRS Revision, bliver man meget mere end et tal i rækken. Alle arbejder med frihed under ansvar, og medarbejderne er fokuseret på at skabe værdi for kunderne.

Jeg er virkelig taknemmelig for at kunne sige, at alle, der arbejder her, løfter i samlet flok,” slutter Jess.

Se meget mere om de forskellige ydelser, EBRS Revision kan tilbyde små og mellemstore virksomheder på deres hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: EBRS Revision