VSK Aarhus gæstede Kunstgræsbanen Spektrum Odder onsdag den 23. marts i mødet mod Odder IGF. Trods en ihærdig indsats for at hive sejren i land, betyder en jævnbyrdig kamp, at de må tage til takke med et uafgjort resultat.
Cheftræner Jesper Danius Sørensen fortæller om kampen.
'De blå fra VSK' måtte i det røde tøj i dag. Meget hård kamp. Odder har en meget hård spillestil, og er meget voldsomme og fysiske. Det vidste vi, da flere af vores spillere op gennem årgangene har prøvet kræfter mod Odder. U16 havde et frygtelig nederlag 0-5 i mente, fra vores sidste møde. Det kunne ses i starten, hvor vores spil ikke rigtig kom igang.
Vi blev konstant afbrudt af hårde fysiske kampe, som stoppede spillet meget. 1. halvleg var præget af fodbold der ikke lignede VSK, og en enkel fejl fra vores side gav desværre Odder det første mål.
Trods resultatet, mener cheftræneren alligevel, at visse dele af kampen fortjener ros:
Vi var forberedte på et hårdt spil. Vi får kæmpet os ind i kampen, og får udlignet inden halvleg. I 2. halvleg fik vi overtallet, sad på det meste af kampen og havde rigtig mange fine chancer, der dog ikke røg i kassen i dag.
Danius Sørensen vurderer dagens præstation:
Der var ikke mange på listen som kampens spiller. I dag fik vores kære Sebastian Mathiasen vandrepokalen for et meget solidt forsvars arbejde. Faktisk for anden gang i denne uge.
Det var også rigtig dejligt at få Sofus Grøn tilbage efter en rigtig lang skade. Her kunne man godt se at der var kampgejst og lysten var der.
Vores trup var fuldtallig inden denne kamp, men vi gik desværre også fra Odder ned nogle nye skader efter det hårde spil.
Næste gang er det Jelling fS som VSK Aarhus skal møde på Jelling Stadion (Kunstgræs). Der er kampstart klokken 18:30 tirsdag den 29. marts.
Kampens resultat:
1-1
Række: U16 Drenge Liga 2 - Forår 2022
26' | 1-0 | Ukendt |
35' | 1-1 | Sebastian Mathiasen |
Odder IGF - VSK Aarhus (Foto: Jesper Danius Sørensen)
Odder IGF - VSK Aarhus (Foto: Jesper Danius Sørensen)
Odder IGF - VSK Aarhus (Foto: Jesper Danius Sørensen)