I den lille fiskehandler Flyvefisken satser de først og fremmest på kvaliteten.
Det er kongstanken bag specialvarebutikken på Risskov Torvet, hvor der også er både bager, grønthandler, osteforretning, vinhandel og slagter.
Torvet er på den måde indrettet efter sydeuropæisk forbillede, for selvom der intet er i vejen med et supermarked, er flere butikker med kvalitetsvarer samlet på et sted en fordel for den, der søger gourmetoplevelsen.
Lillesøsterbutikken til Flyvefisken i Ebeltoft, ligger derfor med god grund på torvet.
Lars Hagemann ejer forretningen Flyvefisken der åbnede i 2013, men det er den velformulerede fiskehandlerelev Joachim Dahlerup, der fortæller om forretningen:
"Vi har ingen engros-salg, men kun et lille sortiment til private, og det er en fordel.
For eksempel kan vi satse på små partier kvalitetsfisk, vi er ikke nødsaget til at importere 200 kg kulmule, og det er bæredygtigt, når nu fiskebestanden falder og fiskekvoterne ligeledes."
Foto: Privat // Hos Flyvefisken, Risskov, er kvaliteten og friskheden i råvarerne altid det vigtigste
Hos Flyvefisken tager de altså også et bæredygtigt ansvar, og det ses på flere måder.
"Vi har røgeri, og også anden butik, i Ebeltoft, så vi bruger ikke meget benzin på at få fisken røget, og desuden bruger vi alt kødet på fisken," fortæller den 32-årige Joachim Dahlerup og uddyber:
“Vi laver blandt andet fiskesuppe. Og det betyder noget, for både kvalitet, men også for vores initiativ til at forhindre madspild. Vi skal bruge hele fisken."
"De fleste steder køres en engros-metode, hvor kødstykket skæres af i et hug. Men i forædling af fisk, altså udskæring og filetering, er et håndværk, når man vil sikre sig at hele fisken bruges, og madspild undgås," og hertil tilføjer han:
“Der er kun omtrent 40 uddannede fiskehandlere i Danmark, og vi, der får uddannelsen, har selvfølgelig fokus på vores håndværk."
Foto: Privat // Udvalg i feinschmecker-særklasse hos Flyvefisken Risskov.
Ud over det fine fokus på kvalitet, madhåndværk og bæredygtighed i Flyvefisken, fortæller Joachim om sin kompetente kollega, Signe, der har god erfaring med sig fra kokkebranchen.
Både Joachim og Signe bestyrer butikken til daglig.
Signe excellerer især i vinaigretter, tilbehør og fiskeanretninger, men hun er også musikalsk, og synger fremragende.
Det nyder kunderne tilfældigvis godt af en gang imellem, så de joker med, om hun ikke skal deltage i X-factor.
Flyvefisken i Risskov er altså et besøg værd, ikke kun på grund af den høje kvalitet, og de dygtige og nærværende folk i butikken.
Stemningen i butikken holder nemlig også vand og sådan flyver Flyvefisken fortsat videre i Risskov.
På hjemmesiden her finder du flere informationer om Flyvefisken, foruden deres åbningstider.