Søndag kl. 14:15 var scenen sat på Kunstgræsbanen-Vejlby/Risskov Centret, da VSK Aarhus sendte Aarhus 1900 hjem med et 3-1-nederlag.
Derfor var det også en glad og tilfreds VSK Aarhus-træner, der udtalte sig til VORES Risskov efter kampen.
“Kampen i dag var en udmærket forårspremiere. De første 5-10 minutter udmærker Aarhus 1900 sig bedst, og kommer frem til en eller to løse chancer. Herefter mener jeg, at vi tager over i kampen. Vi har nogle lovende angreb, der ikke giver mål, og en del chancer vi bør score på. Vi får hul på bylden ved en fin dyb bold fra Snæ, som Maria pænt sætter forbi keeperen."
"Der er chancer begge veje, og 1900 får udlignet inden pausen. Vi fortsætter i 2. halvleg og efter et langt udspark fra Sanne, der giver en friløber til Maria, står det 2-1. Vi får scoret til 3-1 ved Jasmin, og dette bliver resultatet. Jeg mener, at det var en fortjent sejr. Chancer til begge hold, men vi bør vinde med flere mål i dag.” fortæller VSK Aarhus-træner, Viktor Andersen, og uddyber, hvad der lykkes.
“Vores presspil sad til tider rigtig fint, og vores spil over kanterne var også udmærket.”
Hele holdet præsterede iøjnefaldende, ifølge Andersen.
“Jeg vælger i dag holdet som helhed, det var en holdpræstation med flere fine præstationer!”
På søndag den 3. april skal VSK Aarhus møde Skødstrup SF. Kampen fløjtes i gang klokken 14:00 på Studstrup Idrætsanlæg.
Kampens resultat:
3-1
til
VSK Aarhus
Række: Jyllandsserien Kvinder - Forår 2022
37' | 1-0 | Maria Windahl |
42' | 1-1 | Natasja Jacobsen |
62' | 2-1 | Maria Windahl |
75' | 3-1 | Jasmin Smedegård |