Gitte hjælper dig med at tage ansvar for dit liv

Profilbillede
dato

For et par år siden kunne man finde Gitte Nathansen på et kontor fra 8-16 hver dag. Hun er udlært indenfor bogholderi og har arbejdet med indkøb og salg i flere år. Senere blev hun distriktschef i Aldi, men her det stod hurtigt klart, at hun var på vej ned af den forkerte sti i sit liv. 

Efter et par år som distriktschef blev Gitte Nathansen ramt af stress. Det endte med en sygemelding, hvor Gitte måtte forlade jobbet. På trods af sygdommen, så Gitte det som en mulighed for at skabe det liv, der føltes rigtigt for hende.

Sygemeldingen satte en masse tanker i gang. Var det nu den rigtige vej? Hvem er jeg? Hvad skal jeg være? Skal jeg arbejde 8-16 resten af mit liv? Svaret var heldigvis ikke langt væk. 

Har altid haft en særlig evne

Gitte Nathansen fortæller, hvordan hun altid har haft en helt særlig evne til at støtte folk, når de gik gennem svære perioder i deres liv. Hun har altid kunnet lægge en hånd på menneskerne omkring hende, hvorefter de fik det bedre.

Men selvom Gitte vidste, at hun skulle ud og hjælpe andre med at komme i balance, så var det svært for hende selv at se balancen i sit eget liv. På dette tidspunkt var Gitte 40 år og havde svært ved at se sammenhængen med at være studerende i den alder og have barn derhjemme, der skulle passes. 

“Hvad gør jeg? Hvor starter jeg henne?” spurgte Gitte sig selv. Svaret blev Nordlys Centret i Silkeborg, hvor hun kunne tage en 2 årig uddannelse som krops- og massageterapeut. Her kunne hun se frem til at bruge ferier og weekender på noget, hun brændte for - nemlig at hjælpe andre. 

Under den to årige uddannelse fandt Gitte et job som vikar - hun har altid kunnet en masse forskellige ting, så det var en oplagt måde at tjene penge til dagen og vejen. I 2006 blev hun færdig med uddannelsen og har efterfølgende taget en del udvidede kurser indenfor bl.a. coaching, social pædagogisk massage samt opdateret hendes evner indenfor massage.


Foto: I Gittes klinik er der plads til god stemning og tryghed. Her behandler man med patienten og ikke på. 

Et liv i balance

Gitte Nathansen driver i dag klinik i sit eget hjem, hvor hun bruger sine kompetencer til at hjælpe sårbare mennesker, som er kommet ud af balance i deres liv. Det kan være både små og store problemer, som klienterne kommer med.

“Jeg hjælper mennesker, der har ondt i kroppen og i psyken. Det hele hænger sammen, så det er oplagt at behandle begge dele,” siger Gitte Nathansen.

Når man træder ind i Gittes hjem, så bliver man mødt af åbne arme. Her er der plads til en snak om alt og ingenting for at forstå, hvorfor man er i ubalance.

“Det manifesterer sig tit i kroppen, hvis man har noget, man går og tænker uhensigtsmæssigt meget over,” beskriver Gitte og fortsætter: “Det er ikke unormalt at klienter kommer ind med én udfordring og finder ud af, at det var noget helt andet, der var i vejen.”

Gittes intuition er meget stærk, og hun følger den altid. Det er denne intuition, der hjælper hende i arbejdet med klienterne. Det betyder, at hun altid behandler med og ikke på klienten. Processen skal altid ske i samarbejde med klientens behov.

Navigere i livet

Det er ikke altid nemt at skulle navigere i livet, når man møder modstand. Den bedste måde at forberede sig på denne modstand er ved at være i balance.

“Nogle gange står man et sted i livet, hvor alt går mod en. Det er universet, der fortæller dig, at du er nødt til at ændre retning eller foretage nogle ændringer,” fortæller Gitte Nathansen. 

Det er ikke altid skidt, når vi møder udfordringer. Det er oftest universets måde at sige fra på, fordi vi ikke selv har været nok i balance til at kunne gøre netop det, der er godt for en selv.

Det vigtigste for Gitte Nathansen er, når hendes klienter trives efter deres behandlinger. Hun er bl.a. blevet kontaktet af en tidligere klient, som nu har fundet mening med livet efter et karriereskift. I denne forbindelse er Gitte blevet tilbudt en plads i et holistisk center i Aarhus midtby, hvor man fra september vil kunne finde hende en dag om ugen. 


Foto: Det er tydeligt at se i klinikken, at Gitte Nathansen ved, hvad hun laver. Hun har mange forskellige behandlingsformer, så hver enkelt behandling bliver tilpasset.

Homøopati og lydterapi

I Gittes klinik tilbyder hun også lydterapi og klangmassage samt rådgivning og salg af homøopati. Det er især terapien med lyd, der skaber resultater for mange af klienterne. Lydhealing og klangmassage er en metode, der anvendes for at heale kroppens energier. Gitte anvender smedede klangskåle, der placeres forskellige steder på kroppen.

“Det virker helt ufatteligt dybt. Det virker helt ned på celleplan i kroppen. Dog er der nogen, der bliver skeptiske, fordi jeg jo ikke masserer imens,” forklarer Gitte.

Gitte kan også hjælpe sine klienter gennem homøopati. I klinikken kan du få rådgivning om behandlingsformen og købe produkter. Homøopati er et godt supplement til de andre behandlinger. Helingsprocessen sker ganske enkelt hurtigere.

Et tilpasset forløb

Ved begyndelsen af hvert forløb bliver der taget hul på en god snak. Gitte Nathansen sørger altid for, at hendes klienter føler sig trygge - her er samtalen det vigtigste. Hun er god til at fornemme på mennesker, hvad deres behov er - og om der er åbning for at snakke om tingene. Dog er det meget individuelt, hvad man har behov for. 

Derfor bliver behandlingen altid tilpasset klientens individuelle behov og udfordringer. Der kan også forekomme ændringer undervejs i forløbet, hvis behovet ændrer sig - eller man finder nye udfordringer. 

Fremtidsdrømmen for Gitte Nathansen er enkel; hun ønsker blot at lære folk at tage ansvar for deres eget liv, så de bliver i stand til at tage sine følelser seriøst og passe på sig selv. Balancen skal komme indefra.

Du kan læse mere om Gitte Nathansens arbejde på hendes hjemmeside og Facebook.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Gitte // Ny tids krop-terapi Risskov