Står du med en brændende lyst til at være med i en læsegruppe, hvor i deler jeres undren og begejstring? Så kan det være du skal deltage i guidet fælleslæsning.
Her kommer læseguiden Gerd til at hjælpe læsegruppen igennem højtlæsning og samtale på Risskov bibliotek. Læsegruppen kommer til at være hver tirsdag i 9 uger fra februar til april klokken 13-14:30.
Du er velkommen til at deltage bare en enkelt gang, men kan også deltage flere gange, hvis du har lyst til det. Det er nemlig helt op til dig og dit skema, hvor meget du deltager.
Plads til alle
Arrangementet bliver holdt i den nye fine sal, som er tilknyttet Risskov Bibliotek, og her vil i så sidde og læse sammen, dele tanker om det i har læst og selvfølgelig også drikke kaffe og spise småkager.
Der vil sikkert også være mulighed for lidt hyggesnak ind i mellem.
Under arrangementet er det en vigtig værdi, at der er plads til alle. Det betyder også deres tanker, følelser og erfaringer som potentielt bliver delt under samtalerne om det skønlitterære værk, som i sidder og læser sammen.
Det er muligt at deltage uanset om du er velbevandret eller ny i litteraturens verden og det kræver ingen forberedelse.