Hos Vin Til Tiden finder kunderne vine, man ikke møder alle andre steder

Foto: Vin Til Tiden.
dato

Siden 2018 har Jørn stået bag Vin Til Tiden i Risskov, hvor passionen for vin er blevet til en forretning med håndplukkede flasker fra hele verden. Her er personlig rådgivning, ærlighed og et sortiment ud over det sædvanlige i centrum.

Jørn startede Vin Til Tiden, fordi interessen for vin gennem mange år havde fyldt meget. I begyndelsen var virksomheden primært grossist og leverede vin til restauranter, men i dag fylder salget til private mere og mere.

En stor del af sortimentet importerer Jørn selv direkte fra producenter rundt omkring i verden. Omkring 95 procent af vinene er hans egne importer, som ikke forhandles andre steder i Danmark.

”Det særlige er, at kunderne kan finde vine her, som de ikke bare ser på hylden alle andre steder. Samtidig lægger jeg stor vægt på, at rådgivningen er ærlig, og at man kan stole på det, jeg siger,” fortæller Jørn.

Udvalget spænder fra rødvin, hvidvin og rosé til portvin, mousserende og alkoholfri vin. Vin Til Tiden er blandt andet eneforhandler i Danmark af australske Rusden Wines, mens også tyske vine har oplevet stigende interesse blandt danske vindrikkere.

Vin til festen, tilpasset menuen

Skal der findes vin til bryllup, konfirmation eller en anden særlig anledning, kan kunderne sende menuen til Jørn. Herefter sammensætter han vine, der passer til maden, og kunderne får mulighed for at smage dem, inden de beslutter sig.

Julefrokost midt blandt vinene

Virksomheder kan også bruge Vin Til Tiden til den kommende julefrokost. Enten ved at få Jørn til at finde vinene til arrangementet eller ved at holde festen i hans egne selskabslokaler.

Her kan gæsterne sidde blandt vinflaskerne i hyggelige omgivelser, og gennem aftaler med madleverandører kan Jørn være med til at gøre planlægningen nemmere.

Derudover står Jørn fra tid til anden selv bag både vin- og ølsmagninger, som bliver afholdt i virksomhedens smagslokaler eller lagerlokaler.

”Det skal være nemt at få en god oplevelse. Uanset om det handler om et par flasker til middagen eller et helt arrangement, skal kunderne føle, at der er styr på det,” siger Jørn.

 
Kilde: Vin Til Tiden
Vintiltiden Aps

Vejlbjergvej 18 A, Risskov

20 11 28 ..

åbningstider

Søndag - Torsdag: Lukket
Fredag: 09.00 - 17.00
Lørdag: 10.00 - 13.00