Husk at forny din recept inden juleferien, minder Vejlby Apotek om

dato

Så er der nyt fra Vejlby Apotek
HUSK AT FORNY DIN RECEPT INDEN JULEFERIEN

Det er snart jul, og en velfortjent juleferie venter forude … det gælder også for din læge. Derfor er det ekstra vigtigt, at du får fornyet din recept i tide. Akuttelefonen og Lægevagten skal nemlig ikke belastes unødigt.

Via appen "apoteket" kan du med et enkelt swipe bede din læge om at forny relevante recepter og du kan se hvilke apoteker i dit nærområde, som har medicinen på lager.

Hvis du ikke når at få fat på lægen, kan du komme ind på apoteket. Her kan du få genordineret udvalgte typer medicin – fx visse former for kolesterol-, blodtryks- og astmamedicin.

Apoteket kan udlevere den mindste pakning, og det koster (udover medicinens pris) 21,60 kr. i gebyr. Du kan læse mere om den mulighed på https://lnk.dk/apoteket-dk-behandlerfarmaceut

Vejlby Apotek er kommerciel partner med VORES Risskov og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Vejlby Apoteks på deres hjemmeside.

Denne artikel er skrevet af System.