IK Skovbakken blev hjulpet til sejr af Svensson og Iwersen

IK Skovbakken Håndbold (Foto: IK Skovbakken)
Profilbillede
dato

Da IK Skovbakken 2 mødte Aalborg HK i søndags var det en flot sejr, hjemmeholdet kørte i hus. En stærk indsats betød, at IK Skovbakken 2-mandskabet vandt kampen med 32-31.

Det var en præstationen som cheftræner, Nikolaj Thomsen, havde følgende at sige om:

Vi er naturligvis alle sammen super glade for sejren. Det giver os forhåbentlig det momentum, vi har brug for, hen imod de sidste kampe, hvor vi virkeligt gerne vil slutte godt af. Det er den bedste følelse for mig som træner, at kunne komme ud i omklædningen efter kampen og mærke gutternes glæde. Det er den slutning på ugen vi ønsker, og som vi alle sammen knokler for til hverdagens træninger.

Spørger man cheftræneren, er der da også visse aspekter af kampen, der er værd at fremhæve:

Hele holdet fortjener stor ros for, at have taget arbejdshandskerne med ned i Hal 3 i dag, især i en rigtig stærk defensiv indsats. Det giver noget ro, og så gør Lukas i målet det han er bedst til. Han står med en god ro, stoler på forsvaret og er stærkt bidragende til at vi hurtigt får vendt kampen efter pausen.

Selvom han inden kampen ikke var tiltænkt nogen rolle angrebsmæssigt, så griber 'young-gun' Svensson muligheden, da han får den. Han må virkeligt have været træt af at stå så meget i forsvar, de sidste mange træninger, at der måtte komme en reaktion. Han bringer farten ind i vores angrebsspil i de perioder, hvor vi har svært ved at lave mål.

Planen blev tilrettelagt i pausen
Nikolaj Thomsen uddyber i denne forbindelse, hvordan sejren kom i hus.

Kampen viser tydeligt, at når vi har tro nok på os selv og især det vi prioriterer inden kampen, så er vi rigtig stærke. Vi har nogle udsving i kampen, hvor vi ikke gør det vi har aftalt, og vi begynder at bryde vores aftaler både defensivt og offensivt, så lukker vi Aalborg HK ind i kampen.

Det var derfor ekstremt bittert at gå til pause bagud, i en halvleg hvor jeg føler vi kunne styre kampen over på vores præmisser i stedet for på deres. Jeg vil hermed også rose dagens modstander for deres insisterende indgang til kampen over 60 minutter, og deres evne til at få ændret tingene, i de perioder hvor det ikke gik deres vej.

Vi får rettet nogle små ting i pausen hvor det også var klart for os, at vi skulle tilbage til det vi snakkede om inden kampen, og så skulle vi stole på dette i 30 minutter mere. Det lykkedes vi godt med resten af kampen, og får i løbet af de første minutter af 2. halvleg vendt kampen igen.

IK Skovbakken 2 møder deres næste modstandere fra Nøvling IF 2 i Vejlby-Risskov Hallerne. Der er kampstart lørdag den 26. marts klokken 12:40.

Kampens resultat: 32-31 til IK Skovbakken 2
Række: 3. Division Herrer

Kilde: Cheftræner Nikolaj Thomsen, IK Skovbakken 2 - 3. Division Herrer