IK Skovbakken får revanche mod Hasle

Træner Lukas Iwersen
Profilbillede
dato

Da IK Skovbakken 3 mødte Hasle KFUM i søndags var det en flot sejr, hjemmeholdet kørte i hus.
En stærk indsats der betød, at IK Skovbakken 3-mandskabet vandt kampen med 30-22.

Ik Skovbakken 3 var ude efter genoprejsning mod Hasle KFUM, som de havde tabt til i forårssæsonen. Der skulle en god præstation til, og den fandt Risskov-mandskabet frem, da de vandt 30-22. En præstationen som træner, Lukas Iwersen, havde følgende at sige om:

Jeg er meget tilfreds. Hasle var det eneste hold, der i forårssæonen formåede at slå os, så det er super fedt at få revanche. Vi var meget opsatte på, at vi ikke skulle smide point til dem igen, så det var bare fedt, at vi fik hevet en sikker sejr hjem.

Spørger man træneren, er der da også visse aspekter af kampen, der er værd at fremhæve:

Jeg vil gerne fremhæve hele holdet. Selvom vi er lidt ramt af skader og sygdom, så rykker vi sammen i bussen og leverer et super flot resultat.

Iwersen uddyber i denne forbindelse:

Jamen vi sætter os egentlig på kampen fra start af. Vi løber som altid en rigtig god kontrafase, hvor vores to fløje Simone Borup og Nanna Løjborg får en del chancer, som de scorer sikkert på. Vi var godt klar over, at det er i defensiven, at Hasle har deres styrker. Deres to 3'ere er meget dygtige både i paradespillet og også i duelspillet, så i vores stationære angrebsspil var målet at få bredt spillet ud og istedet udfordre dem på deres backs. Det fik vi god succes med, især når vi fik presset dem på 2. bølgen så de ikke fik foretaget deres forsvar-angrebs udskiftning.
Forsvarsmæssigt havde vi nogle startvanskeligheder, hvor Hasle's playmaker Freja Thøgersen spillede en rigtig god kamp med hurtige fødder og et godt duelspil. Vi fik dog løst det først ved at gå frem i 5-1 og derefter stå mere kompakt i midtzonen.

IK Skovbakken 3 møder deres næste modstandere fra AGF, Århus 2 på Ceres Park, Hal 1.
Der er kampstart torsdag den 27. januar klokken 19:15.

Kampens resultat: 30-22 til IK Skovbakken 3
Række: 3. Division Damer

Kilde: Træner Lukas Iwersen, IK Skovbakken 3 - 3. Division Damer