Indbrud i villa på Tretommervej: Gerningsmand anholdt

dato

Mandag kl. 10.40 blev der begået indbrud i en privat villa på Tretommervej i Risskov. Beboeren, som befandt sig på 1. sal, hørte larm fra underetagen og så en mand slæbe møbler fra huset ud i en bil.

Beboeren kontaktede hurtigt politiet og gav et godt signalement samt mobilfotos af gerningsmanden og bilen. En patrulje opdagede bilen et par timer senere i Lystrup, hvor en 37-årig mand, der nøje svarede til signalementet, blev anholdt og sigtet for indbrud.

Under en ransagning af den 37-årige mands hjem fandt politiet tyvekosterne fra indbruddet.

Kilde: Politiets Døgnrapport