”Det bedste ved at arbejde med det, jeg gør er, at der hele tiden sker noget nyt,” siger Manfred Schedler.
Manfred Schedler er 69 år, grosserer og så ejer og driver han JAMA Ost.
Det har han gjort siden 1982, men der er sket meget siden da.
I dag sælger han, udover ost, vin, charcuteri-varer og så har han stor succes med en månedlig tapas-menu, som der er stor efterspørgsel på.
Når man spørger Manfred Schedler, hvilke værdier, han driver virksomheden på basis af, så er han ikke i tvivl.
”Det er helt sikkert kvalitet og service. De fleste af vores oste køber vi fra små mejerier og nogle fra store mejerier. Vi kører altid selv ud til mejerne for at sikre os, at det er den rigtige kvalitet.”
Det danske marked for ost er i rivende udvikling og det afspejler sig selvfølgelig i udvalget hos JAMA Ost.
Foto: Manfred og kollegerne i færd med at betjene kunder i butikken
”Der sker noget nyt hele tiden. I dag forhandler vi oste fra hele Europa. Der er sket meget på det danske marked.
Vi har også vores eget brand, der i dag består af otte forskellige oste. Det er både skiveoste, specialoste og en flødeost.”
Og delikatesseforretning på Ndr. Strandvej i Risskov udvikler også hele tiden selv nye tiltag.
”Et andet koncept, vi har haft stor succes med, er tapas. Først havde vi bare én fast menu, men nu har vi en menu, der skifter hver måned.
Det kan vi mærke, at kunderne er glade for,” siger Manfred Schedler.
Den nyeste idé har været forretningens sommercafé, hvor de har indgået en aftale om at servere softice fra Vebbestrup Mejeri.
”Vebbestrup Mejeri er ligesom en turistattraktion i Nordjylland. Folk tager fra Aarhus bare for at smage deres softice,” forklarer han.
Det har også været mærkbart for Manfred, at kunderne har været rigtig glade for, at de har kunne få fat i is fra Vebbestrup Mejeri i Aarhus.”
Foto: Tapasmenu fra JAMA ost
Egentligt er Manfred Schedler kontoruddannet, som det man i Tyskland kalder ”Industriekaufman”.
Det vil sige, at han er kontoruddannet indenfor industri.
”Efter endt værnepligt havde jeg mødt en dansk pige og flyttede til Danmark og skulle have mig et arbejde.
En af mine venners far havde en lille virksomhed, der beskæftigede sig med slibning af brilleglas,” fortæller Manfred Schedler.
Derefter blev han ansat til at sælge for et lille ostefirma.
”Jeg ville gerne arbejde med salg – det er mit kald,” siger Manfred Schedler og forsætter:
”Efter et år solgte ejeren virksomheden til et større firma. Jeg talte med ejeren og overtog hans hus og indgik derefter aftale med firmaet, han havde solgt til om at forhandle deres produkter og fik ovenikøbet nogle af deres kunder, så jeg havde noget at starte med.”
Han har mange idéer og noget af det, der driver ham til hverdag er, at han får lov til at skabe noget nyt hele tiden.
”Jeg vil gerne iværksætte nye ting. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde endnu mere med markedsføring for at promovere vores egne produkter.
Og så vil jeg gerne gennemføre flere af de idéer, jeg har.”
Følg med på JAMAs Facebookside her eller besøg dem på Ndr. Strandvej 28 i Risskov.