Risskov madcentrum er i stærk udvikling og ser også ud til at fortsætte med at vokse sig til et kæmpe madunivers. Det er i hvert fald ikke dårlige nyheder for området, at Nicklas Friis Nielsen og Anders Kuk Kristensen nu vil åbne cafe og brasserie ved Nordre Strandvej.
Stifterne af Restaurant Ghrelin har haft kæmpe succes med deres restaurant. Det er Nicklas Friis Nielsen og Anders Kuk Kristensen, som er mændende bag Ghrelin.
Det ser ud til at alle i Risskov nu godt kan se frem til at modtage disse to dygtige kokke.
Over de næste år er planerne nemlig, at disse to mænd vil åbne både cafe og et brasserie ved det lækre madcentrum omkring Bellevuehallerne ved Nordre Strandvej.
Tidligere på året var stifterne af Ghrelin en tur forbi Risskov med deres Pop-up restaurant NS Lounge og det blev en stor succes, hvor ca. 10.000 gæster kom forbi.
Det er nok også det der har været med til at skabe lysten til at skabe noget nyt i Risskov.
Til det hele har Anders Kuk Kristensen uddybet til Risskov Liv:
“Folk i Risskov er kvalitetsbevidste og kan godt smage forskel på, om en agurk er skåret i går, eller om de sætter tænderne i en vakuumpakket købebøf. Det behøver ikke være dyrt, men det skal være kvalitet.”