Nu kan du få pulsen op og varme i kinderne til hyggelig weekendtræning i Risskov. Vejret i november holder sig overraskende skønt og solrigt, og på lørdag kan du komme ud på en skøn motionstur arrangeret af Coach Mølvad. Det er Mette, der står for dagens træning.
Alle er velkomne, du skal bare have lyst til at få rørt kroppen. Kom som du er ung eller gammel, øvet eller uøvet, der er plads til alle.
Træningen varer en time, og så er Mette til rådighed til en lille snak om træning og andre relevante spørgsmål.
Det koster 50 kr. per person at være med, nul kroner for bootcampere. Det er også gratis at være med, hvis du efter træningen melder dig ind i Coach Mølvad. Nærmere information om tilmelding finder du her.
Tid: Lørdag den 27. november 2021 klokken 9-10.
Sted: Sjette Frederiks Kro,Salonvejen 1, 8240 Risskov