Lokal direktør blev lørdag fundet dræbt

Profilbillede
dato

Britt Kaiser Palmgren var direktør for Aarhus-virksomheden.

Lørdag aften blev Britt Kaiser Palmgren, direktør for Palmgren Erhvervsrengøring, fundet dræbt i Ebeltoft. Virksomheden fortæller i en udtalelse, at det er med stor sorg, at Britt er fundet dræbt ved en villa i Ebeltoft i weekenden. 

I udtalelsen til Lokalavisen Aarhus, skriver virksomheden bl.a.

”Britt efterlader et uendeligt stort tomrum, som bliver umuligt at udfylde. Hun havde en stor kontaktflade, og hendes pludselige dødsfald har berørt mange mennesker, ikke mindst i Ebeltoft, hvor hun boede med sine børn”. 

Palmgren Erhvervsrengøring Jylland blev etableret for mere end 15 år siden og har adresse i Risskov. I dag har virksomheden over 100 ansatte.  

I sagen er Britt’s samlever blevet varetægtsfængslet i tre uger.

Kilde: Redaktionen