Mand fik beslaglagt våben og penge i Risskov

Profilbillede
dato

Et tip om muligt narkosalg førte torsdag kl. 17.47 Østjyllands Politis specialpatrulje til en lejlighed i Risskov, hvor en 24-årig mand bor. 

Da den 24-årige åbnede døren for betjentene, kunne de lugte hash, og de visiterede derfor beboeren og ransagede lejligheden. I lommen på den 24-årige lå et par klumper hash, og i lejligheden lå nogle ulovlige piller. Han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. 

Desuden blev den 24-årige sigtet for overtrædelse af våbenloven, da der gemt i et rum under sofaen lå en peberspray og en strømpistol. 

Ud over våben og stoffer fandt betjentene også flere tusinde kroner i kontanter, og en størstedelen af dem blev beslaglagt, da den 24-årige skyldte en del penge til SKAT. 

Kilde: Østjyllands Politi