Mor og datter har overtaget Skousen Risskov: Nu inviterer de til reception

Foto: Skousen Risskov. Information om reception.
dato

Der bliver skruet op for både tilbud, grill og feststemning, når Skousen Risskov onsdag den 9. september inviterer til reception. Anledningen er, at Mia og hendes mor Gitte nu står sammen i spidsen for butikken, med flere generationers erfaring med hårde hvidevarer i bagagen.

For Mia begyndte livet hos Skousen Risskov egentlig som et job i et sabbatår tilbage i 2018. Planen var at tjene lidt penge inden studierne, men interessen for den tekniske og nørdede verden bag hårde hvidevarer voksede hurtigt. I 2021 købte hun sig ind i butikken, og i dag ejer hun den sammen med sin mor, Gitte.

Gitte kommer samtidig med mange års brancheerfaring. Allerede som 16-årig blev hun udlært på kontor i sine forældres hvidevareservicefirma, og siden har karrieren blandt andet budt på både Skousens hovedkontor og jobbet som butikschef. Dermed er hårde hvidevarer blevet en del af familien gennem tre generationer.

En eftermiddag med lidt ekstra

Det nye makkerskab skal fejres, og derfor åbner Mia og Gitte dørene til en festlig reception onsdag den 9. september fra kl. 13.00 til 17.30 på Ravnsøvej 56.

Her kommer Risskov Slagteren og griller pølser, mens der bliver serveret lidt vådt og tørt til ganen. Samtidig vil butikken være fyldt med gode tilbud, og gæsterne kan prøve Skousens ikoniske lykkehjul og være med i lodtrækningen om præmier.

Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi Skousen Risskov og være med til at fejre Mia og Gitte den 9. september.

 
Kilde: Skousen Risskov
Skousen Risskov

Ravnsøvej 56, Risskov

86 17 81 ..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Torsdag: 09.30 - 17.30
Fredag: 09.30 - 18.00
Lørdag: 10.00 - 14.00
Søndag: Lukket