BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Vi søger to musikskolelærere til MGK-Østjylland: En lærer i E-musik og en lærer i klassisk hørelære/teori.
Lærer i E-musik
Du skal være hovedfagslærer for 3 MGK elever der har E-musik som hovedfag. Undervisningen skal være forberedende til videregående musikuddannelser som f.eks. Konservatoriet, Sonic College og Universitetet. Du skal undervise i både de tekniske discipliner og de æstetiske overvejelser der er knyttet til faget og være med til at udvikle eleverne som kultur entreprenører.
Lærer i hørelære/teori
Stillingen omfatter fire hørelærehold af 70 minutter placeret mandage mellem 14.25 og 19.35. Herudover et elementært hørelærehold på rytmisk linje af 60 minutter, der f.eks. kan placeres før de klassiske hold.
Din profil:
Relevant uddannelse og erfaring.
Vi søger kollegaer, der
- Kan bidrage positivt til det samlede undervisningsmiljø på MGK-Østjylland.
- Har relevant uddannelsesmæssig baggrund fra en videregående musikuddannelse.
- Kan arbejde selvstændigt og systematisk med at tilrettelægge undervisningsforløb.
For hørelære/teorilærerstillingen:
- Har et omfattende kendskab til den klassiske musiktradition men også gerne et udsyn til andre genrer.
- Har erfaring med hørelæreundervisning på MGK-niveau eller tilsvarende samt fortrolighed med de hørelærekrav, der stilles til optagelsessøgende på de danske musikkonservatoriers klassiske linje.
- Har pædagogisk tæft og forstår at gøre undervisningen relevant for alle på et hold, hvor elevernes faglige forudsætninger kan være forskellige.
Derfor skal du vælge os:
Vi er en af landets mest innovative Musikskoler med et meget engageret personale, med ambitioner og højt til loftet. Vi spiller en rolle i det lokale, regionale og nationale musikliv. Det kan du blive en del af.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal:
E-musik: ca. 5/37
Hørelære/teori: ca. 10/37
Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Musikskoleleder, Niels Tilma på telefon 29285742.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 26.06.2023.
Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 26.
Om os
Aarhus Musikskole er en musikskole med over 100 ansatte og et rigt og varieret udbud af tilbud til Aarhus Kommunes borgere. Aarhus Musikskole er ansvarlig for bl.a World Music Center. Sangskattekisten, www.flaskeposttilfremtiden.dk, Bandakademiet Grobund, Bandklubben samt hjemsted for MusikTalent Aarhus og Musikalsk Grundkursus Østjylland.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Vester Allé 3, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/musikskolelaerer-til-mgk-ostjylland/rwoirm/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852738