I de tidlige timer torsdag morgen kl. 03.01, blev to mænd på el-ladcykler mistænkeliggjort af en patrulje fra Østjyllands Politi på Tretommervej i Risskov.
Politiet valgte at stoppe cyklisterne. Begge mænd forsøgte at flygte, men kun den ene slap væk.
Den anden, en 46-årig mand, blev fanget. Han havde både et koben og en vinkelsliber i cyklen, og i hans lommer fandt politiet en lommelygte, handsker og en halsedisse.
Det viste sig også, at elcyklen var stjålet fra en adresse i Aarhus C. Den 46-årige mand blev anholdt og sigtet for forsøg på indbrud et ukendt sted samt for tyveri af cyklen.
Cyklen, som den undslupne mand havde brugt, blev senere fundet efterladt i området.
Denne cykel var også stjålet fra samme adresse i Aarhus C. Begge cykler vil nu blive returneret til deres retmæssige ejere.