En patrulje fra Østjyllands Politi kørte torsdag kl. 18.18 til Grenåvej i Risskov, hvor en synligt narkopåvirket mand skabte uro og utryghed. Ifølge anmeldelsen stod manden med bukserne nede på en cykelsti, mens han råbte højlydt af forbipasserende.
Da betjentene kom frem, stod manden stadig og råbte usammenhængende sætninger på stedet, og han blev anholdt uden større dramatik, sigtet for at forstyrre den offentlige orden og blev hjulpet ind i politibilen.
**
Narkopåvirket mand skabte utryghed
Kilde: Østjyllands Politi