Nikolaj Thomsen: "Omdrejningspunktet blev Alexander Frank"

Profilbillede
dato

Nøvling IF 2 havde taget turen til Vejlby-Risskov Hallerne, hvor IK Skovbakken 2 gjorde det onde ved gæsterne, der blev sendt hjem med cifrene 33-23.
Det var en tilfreds Nikolaj Thomsen cheftræner for IK Skovbakken 2, vi fangede til en reaktion på kampen, hvor IK Skovbakken vandt stensikkert over gæsterne fra Nøvling IF 2.

“Det blev en kamp mod et hold, det var presset på mandskabet, og det var overskriften på kampen. Det blev mere en kamp mod os selv og om at holde koncentrationen i 60 minutter, og det blev også vores største udfordring. Der var tiltrængt mulighed for, at drengene kunne sænke skuldrene lidt og bare nyde. Vi har haft svært ved at stille fuldtalligt den sidste periode, og i dag fik vi endnu engang en kærkommen hjælp. Til dagens kamp med et (gen) comeback fra Tobias Lund Jørgensen. Det gav smil i truppen at se ham på gulvet igen, og vi håber at se ham i hallen snart igen.”

Nikolaj havde også et par ord at sætte på sit holds vindende indsats.

“Vi kunne tidligt se, at når vi kom ned og stå godt i forsvaret. Så skulle Nøvling åbne vores forsvar, det havde de hverken midler, fart og fysik til at få succes med. Samtidigt lykkes vi med at holde fart,  mange afleveringer i angrebet og spille os til gode chancer hver gang. Resultatet af kampen var aldrig i fare, så det var vigtigt for os at blive bedre på parametre, vi har haft svært ved i de sidste kampe. Det bliver i perioder lidt eksperimenterende, og jeg synes vi kommer fint ud af kampen med svar på nogle spørgsmål, der kan styrke os fremadrettet.”

IK Skovbakken 2s præstation udmundede sig i to point, og cheftræner Thomsen kan ikke være andet end tilfreds med sine spillere.

“Jeg synes vores defensiv så rigtig stærk ud igen, og det giver nogle gode vilkår resten af kampen. Omdrejningspunktet blev Alexander Frank. Han var virkeligt udslagsgivende i dag både defensivt og offensivt. Han stabilisere vores forsvar og er god i dag i paradespillet, men især med fysikken omkring deres stregspiller. Angrebsmæssigt skaber han nogle gode rum, fanger det han skal og scorer på de chancer, han får. En ikke uvant præstation for ham, men i dag var det rigtig solidt.”

På torsdag den 31. marts møder IK Skovbakken 2 Tornby IF.
Kampen fløjtes i gang klokken 20:15 i Tornbyhallen.

Kampens resultat: 33-23 til IK Skovbakken 2
Række: 3. Division Herrer

Kilde: Cheftræner Nikolaj Thomsen, IK Skovbakken 2 - 3. Division Herrer