Nu udkommer der snart en personlig erindringsbog om Vejlby-Risskov.
Bogen, der hedder “8240 Vejlby”, rummer en række personlige historier af Christian Henriksen. Bogen er udgivet i samarbejde med fotograf Søren Lynggaard.
Christian Henriksen er født og opvokset i Vejlby, og bogen skal ses som en hyldest til Vejlby. Forfatteren retter også et kritisk blik på Risskov, det “smarte område” på den rigtige side af Grenåvej, hvor de rige bor, mens Vejlby er hjemsted for “bonderøvene”.
I bogen komme vi omkring de lokale områder i Vejlby, f.eks. tunnelerne, grillbaren Oasen, Vejlby Skole og kvarterne med boligblokkene. Historierne krydres med Søren Lynggaards fotos af Vejlby, som stilistisk passer til de skæve, rå og barske historier i bogen.
Der holdes bogreception for “8240 Vejlby” den 19. november 2021 hos Jørn Therkildsens firma “Vin Til Tiden” på Vejlbjergvej.