Ny sur smiley til Risskov-restaurant

Profilbillede
dato

Efter en anonym anmeldelse har Sushimania på Nordre Strandvej i Risskov igen indkasseret en bøde og en sur smiley.

Det er ikke første gang, at restauranten får kritik af Fødevarestyrelsen. Styrelsen besøgte restauranten før jul på baggrund af en anonym henvendelse. Her fandt kontrollen, at den rå fisk blev opbevaret ved 5,1 grader, hvilket oversteg de tilladte 2 grader. 

Sushimania fik dengang en bøde på 5.000 kroner og en sur smiley på “karakterbladet”. 

Men nu er den gal igen på restauranten, da Fødevarestyrelsen den 2. februar igen kom på besøg. Den rå fisk blev nu opbevaret ved korrekt temperatur, men kontrollen af fødevarernes PH-værdi, som indikerer bakterieudviklingen i fødevarerne var mangelfuld. Det udløste en ny bøde og en ny sur smiley.  

Kilde: Redaktionen