Overlæge til Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital i fagligt fællesskab strukturel er ledig til besættelse den 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Hjertesygdomme er en universitetsafdeling, som tilbyder ambulant og stationær udredning, kontrol og behandling af hjertesygdomme på både funktions-, regions- og højtspecialiseret niveau. Afdelingen er opdelt i 4 sengeafsnit, to dagafsnit og en række klinikker og specialambulatorier

Hjertemedicinsk Klinik varetager dagligt mere end 200 patientkontakter fordelt på specialklinikker, akut klinik samt almen klinik. Ansøger forventes at fungere i klinikkerne på afdeling for Hjertesygdomme med udredning, kontrol og behandling af elektive og akutte hjertepatienter. Overlægen vil have særlig funktion inden for hjerteklapsygdom på basalt og højtspecialiseret niveau inklusiv deltagelse i MDT-konferencer. Derudover vil der være funktion inden for sjældne og arvelige hjertesygdomme. Der vil i stillingen indgå særlig fagligt ledelsesansvar for arvelige aortasygdomme.

Med til den ambulante funktion hører også tilsynsfunktion i Akutafdelingen gennemsnitligt én dag hver 5. uge. Derudover varetager speciallægen stuegangsfunktion på en af de hjertemedicinske sengeafsnit samt deltager i eftermiddagsstuegang på sengeafsnittene én hverdag hver 5. uge samt har dagstidsfunktion i tre weekender over et 25-ugers rul. 

Overlægen forventes at deltage i forskning på afdelingen, herunder evt. at kunne fungere som vejleder for studenterprojekter, forskningsårsstuderende og ph.d. projekter. Nye projekter og vejlederfunktioner skal godkendes af de kliniske professorer samt relevante samarbejdspartnere. 

Ansøgeren bedømmes ud fra følgende kriterier:

Den medicinske ekspert

Arbejdsområdet dækker hele afdelingen og ansøgeren skal derfor kunne varetage undersøgelse og behandling af såvel indlagte som ambulante hjertemedicinske patienter. Der forventes særlig erfaring med udredning, kontrol og behandling af hjerteklapsygdom, sjældne og arvelige hjertesygdomme herunder arvelige aortasygdomme.

Kommunikator

Ansøgeren skal have kommunikative kompetencer, som kan sikre en optimal patientbehandling - også af afdelingens patienter med anden etnisk baggrund end dansk. 

Ansøgeren skal have evne til at formidle viden til afdelingens personale.

Samarbejder 

Ansøgeren skal kunne samarbejde tværfagligt og tværorganisatorisk - såvel i som uden for organisationen.

Ansøgeren skal medvirke til at skabe en kultur, der stimulerer til samarbejde.

Ansøgeren skal medvirke ved udvikling af samarbejdsrelationer med andre afdelinger i og uden for Region Midtjylland.

Leder/administrator 

Ansøgeren skal have lederevner, som sikrer medarbejderens engagement og involvering i afdelingens kliniske arbejde, forskning og udvikling.

Ansøgeren skal aktivt deltage i afdelingens målrettede kvalitetsudviklings-/ sikrings-processer.   

Sundhedsfremmer 

Ansøgeren skal deltage aktivt i afdelingens tiltag såvel internt som eksternt vedrørende forebyggelse af hjertekarsygdomme.

Akademiker

Ansøgeren skal selvstændigt initiere forsknings- og udviklingsprojekter inden for afdelingens prioriterede forskningsområder.

Ansøgeren skal kunne varetage vejledning af yngre læger og medicinstuderende i relation til klinisk og eksperimentel forskning.

Ansøgeren skal i det daglige arbejde og på eget initiativ undervise afdelingens yngre læger og studerende i kliniske problemstillinger.

Professionel 

Ansøgeren skal optræde professionel.

 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallægers indgåede overenskomst for overlæger. 

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. 

Ansøgningsfrist d. 21. juni 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26, 2023.

Er du interesseret, hører vi gerne fra dig. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ledende overlæge Dorte Guldbrand, Fagligt fællesskab Strukturel, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital på dornis@rm.dk eller 4014 2569.

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/overlaege-til-hjertesygdomme-aarhus-universitetshospital/6muowr/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847725

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet