Pavillionen i Riis Skov - Fra populært etablissement til kummerlig flygtningelejr

Profilbillede
dato

Befinder du dig på Den Permanente i Aarhus, vil der ikke være langt til Aarhus Vandrerhjem, der gemmer på en lang og spændende historie. 

Vandrerhjemmet går også under navnet Danhostel Aarhus og blev grundlagt i 1938. Men bygningens historie går endnu længere tilbage end det. 


Foto: Arkiv.dk / Vandrerhjemmet i Risskov

Bygningen blev opført på baggrund af et brændende ønske fra Skovkommisionen. Riis Skov havde brug for et tidssvarende etablissement, hvor folk kunne komme og blive underholdt. 

Skoven havde nemlig allerede to udskænkningssteder, Sjette Frederiks Kro og Ferdinandspladsen, hvor det var begyndt at gå ned ad bakke. Og Skovkommissionen så herved deres snit. 


Foto: Arkiv.dk / Sjette Frederiks Kro ved Den Permanente

Og i 1869 skete det. De endelige spadestik var taget og Pavillionen stod klar til de første gæster. I den ottekantede paviliion kunne man komme og danse, spise og spille spil i ejendommens nydelige have. 

Men årene gik og i 1930 var interessen for Riis Skov som udflugtssted faldet. Den daværende ejer trak sig og stedet blev omdannet til vandrerhjem.


Foto: Arkiv.dk / Udsigt fra skoven

Ejendommen var nu nået til et nyt kapitel, men mørke dage stod for døren. I 1945 stod Danmark nemlig i en svær situation.

Her stod man overfor en kvart million polske flygtninge, der søgte væk fra den røde hær. Det nyetablerede vandrerhjem blev derfor nu omdannet til flygtningelejr. Hverdagen var mørk og omgivet af politimænd og pigtrådshegn og satte for alvor et historisk aftryk på den sirlige schweizisk inspirerede bygning.

Kilde: Arkiv.dk