Steen Stavnsbo er ny rådmand i Teknik og Miljø, og han har en klar udmelding om to byggeprojekter i Risskov: De skal overholde kommunens lokalplan, f.eks. i forhold til højden på byggeriet.
“Der har været en udbredt opfattelse blandt borgerne i Risskov og Aarhus Kommune om, at der har været frit slag til at udvikle på nærmest alting, men sådan er det ikke nu”, udtaler Steen Stavnsbo til RisskovLIV.
På Agerbæksvej og Nordre Strandvej har bygherrer indsendt forslag til lokalplaner med nye byggerier. Lokale beboere frygter, at det nye byggeri vil ende som endnu mere etagebyggeri, som rager højt op over beboernes huse.
Men rådmanden vender nu tommelfingeren nedad til det planlagte byggeri på eksempelvis Agerbæksvej.
Det er derfor op til bygherrerne at henvende sig med nye udspil, og tiden vil vise, om byggerierne kan godkendes indenfor lokalplanens rammer.