Mødrehjælpen håber på flere donationer fra danskerne.
Fredag d. 10. december udløb fristen for at søge julehjælp hos Mødrehjælpen. Hele 14000 familier har i år søgt om julehjælp hos Mødrehjælpen, hvilket er en rekord og aldrig set før. Desværre kan Mødrehjælpen på nuværende tidspunkt ikke donere til alle familier, da der simpelthen ikke er indsamlet nok midler på nuværende tidspunkt.
Derfor vil Mødrehjælpen nu gøre alt for at indsamle ekstra midler, sådan at så mange familier som muligt, kan få julehjælp.
Familier der søger julehjælp hos Mødrehjælpen, er som regel på kontanthjælp. Derudover har flere et lille netværk og kæmper med enten psykiske eller fysiske udfordringer. Rigtigt mange familier er presset på økonomien, eftersom der i år har været store prisstigninger på faste udgifter som el og varme.
Den julehjælp som familier kan få fra Mødrehjælpen, er et legat på 500 kr. pr barn – højst tre børn per familie. For at kunne søge, skal man have hjemmeboende børn under 18, samt have været ude for en hændelse, som gør hverdagen og økonomien svær at overskue – særligt i forbindelse med julen.
Vil du gerne støtte Mødrehjælpens arbejde og indsamlingen af flere midler til årets julehjælp?
Du kan støtte med et valgfrit beløb på MobilePay – send til 30402. Du kan også støtte Mødrehjælpen med en donation eller købe et gavekort i Mødrehjælpens webshop.