Risskov: Kvinde i kritisk tilstand efter færdselsuheld

Profilbillede
dato

En 63-årig kvinde er indlagt i kritisk tilstand, efter hun onsdag var involveret i et færdselsuheld på Vestre Strandallé i Risskov. 

Uheldet skete kl. 15.40, da en 30-årig mand parkerede sin bil i siden af vejen og åbnede bildøren i samme øjeblik, som den 63-årige kvinde kom cyklende. Kvinden ramte ind i bildøren og væltede ned på asfalten og slog sit hoved så alvorligt, at hun hurtigt blev kørt på hospitalet, hvor hun nu er indlagt. 

Den 30-årige blev sigtet for ikke at have været opmærksom nok, da han åbnede bildøren. 

Kilde: Østjyllands Politi