Da IK Skovbakken 3 mødte Team Favrskov Håndbold i søndags var det en flot sejr, hjemmeholdet kørte i hus.
En stærk indsats der betød, at IK Skovbakken 3-mandskabet vandt kampen med 24-23. En præstationen som træner, Lukas Iwersen, havde følgende at sige om:
“Det var en meget uskøn kamp hvor vi skal kæmpe for hver en bold. Der var bare meget mere stolpe ud end stolpe ind i dag, hvilket gør det til en rigtig svær kamp for os. Vi spiller egentlig en rigtig fin første halvleg og får med hurtigt presspil spillet Favrskov tynde rigtig ofte. Desværre var vi ikke skarpe nok i afslutningerne."
"Forsvarsmæssigt har vi fint styr på TFH i første halvleg, men i anden halvleg kommer deres unge skytte Sara Jensen flyvende fra start hvilket resulterer i at vi for første gang i år mandsopdækker nogen. Begge hold kæmper frem og tilbage, og i vores sidste angreb vinder Sarah Magaard kampen for os med en lob-bold fra fløjen.”
Spørger man træneren, er der da også visse aspekter af kampen, der er værd at fremhæve:
“Jeg vil gerne fremhæve hele truppen for deres omstillingsparathed og vilje til at hjælpe hinanden. Vi har spillere som Maria Linh som næsten bliver smidt rundt på hele banen både i angreb og forsvar. Derudover vil jeg fremhæve Freja Løwenstein for et super flot comeback efter en lang skadesperiode."
"Det behøves nok heller ikke nævnes at Sara Jensen fortjener et kæmpe klap på skulderen for en flot præstation.”
Iwersen uddyber i denne forbindelse:
“På trods af at vores afslutninger bare ikke sad i skabet i dag, så spiller vi faktisk rigtig flot håndbold og kommer til mange gode chancer. Vi havde også en trup med kun syv banespillere med, så alle spillerne var omstillingsparate og skulle spille på nogle uvante positioner - stor ros til pigerne for hvordan de tacklede den opgave.”
IK Skovbakken 3 møder deres næste modstandere fra VRI, Risskov 2 på Vejlby-Risskov Hallerne. Der er kampstart tirsdag den 29. marts klokken 18:15.
Kampens resultat:
24-23
til
IK Skovbakken 3
Række: 3. Division Damer