Hygger du dig også bedst, når du kan strikke, hækle og hyggesnakke sammen med andre? Så er håndarbejdsklubben på Risskov Bibliotek måske lige noget for dig.
Risskov Bibliotek har en hyggelig Strikke-Hækle-Sy-Klub, hvor du kan mødes med andre, som også holder af håndarbejde, det kan f.eks. være syning, strikning eller hækling.
Du kan dele inspiration med andre, og få gode ideer til håndarbejde i den hyggelige klub. Der er ikke undervisning i klubben, så bare mød op og tag dit håndarbejde med.
Klubben mødes jævnligt, denne gang er det torsdag den 16. december 2021 klokken 15.00 - 17.30.
Du er velkommen uanset om du er nybegynder eller øvet. Du er også velkommen til at tage en god ven eller kollega med.
Risskov Bibliotek forbeholder sig ret til at lave ændringer i arrangementer, hvis situationen omkring corona ændrer sig. Myndighedernes retningslinjer følges på Aarhus Bibliotekerne, så ansatte og brugere trygt kan deltage.