BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Envatek er en dynamisk dansk teknologivirksomhed, der blev grundlagt i 2013. Vi søger en kompetent og erfaren bogholder eller hands-on controller til vores 3 virksomheder SKATEX A/S, AVOS A/S og AVOS Onsite ApS. De 3 virksomheder har i alt ca. 75 medarbejdere.
Din arbejdsplads vil være på vores hovedkontor i Brabrand, men du vil også besøge vores afdelinger i Skive og Kalundborg cirka to gange om måneden. Som regnskabsansvarlig for de tre selskaber, vil du få en bred vifte af opgaver, der strækker sig fra daglige bogholderifunktioner til spændende økonomiopgaver og analyser. Du vil også have en have en ledende rolle i forhold til at implemetere og intergrere Uniconta, som allerede benyttes i nogle af Envateks virksomheder.
Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:
- Bogføringsansvarlig for tre af virksomhedens driftsselskaber
- Kontrol og godkendelse af fakturaer
- Fakturering
- Opfølgning på debitorer
- Dataløn
- Opgørelse af igangværende arbejde
- Måneds-, kvartals- og årsregnskaber og kontakt til revisor
- Samarbejde med afdelingsledere og gennemføre økonomiske analyser
Da stillingen er nyoprettet, har du mulighed for at være med til at præge indholdet i forhold til din profil.
Om dig:
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for regnskab og økonomi, og du har erfaring fra en lignende stilling, optimalt set fra en produktions- eller projektorienteret virksomhed. Vi forventer du har erfaring med Uniconta og ellers er en erfaren bruger af ERP-systemer, Office-pakken samt stærk i Excel og analyseværktøjer. Du er også flydende i både dansk og engelsk.
Personligt er du analytisk og struktureret med en god økonomisk forståelse. Du er en serviceorienteret person med en positiv tilgang til samarbejde og kommunikation på tværs af afdelinger. Du sætter en stor ære i at overholde deadlines og trives i en rolle, hvor du kan have en betydelig indflydelse på din stillings indhold og udvikling.
Du tilbydes:
- Fuldtidsstilling
- En alsidig og spændende hverdag
- Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver
- Løn som afspejler dine kvalifikationer
- Et godt arbejdsmiljø i en professionel og uformel virksomhed
HR Navigator er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål, kan du kontakte HR-partner Pia Foged på 5140 9226.
Vi ser frem til at høre fra dig og tilbyder løbende møder med relevante og interessante kandidater. Vi fjerner stillingsopslaget fra vores hjemmeside, når vi har fundet den rette kandidat.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HR Navigator v/ Pia Foged, AGF Vej, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://hrnavigator.recruitio.dk/selection/bogholderregnskabsmedarbejderokonomimedarbejder_brabrand-4490/?lang=da&from=career_page
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861312