STORSLÅET ELEGANCE VED SKÆRING STRAND

Grønspættevej 19, 8250 Egå
dato

Adresse: Grønspættevej 19, 8250 Egå
Pris: 12.495.000

Se boligen her

De arkitektoniske genistreger har med rene linjer skabt en 167m2 boligdrøm placeret ved Skæring Strand, hvor den unikke grund, huset ligger på, er et sjældent fund i området.

Der er lagt store beløb for at skabe en indretning, som overgår fantasien, og således kan snedkerløsninger, Arne Jacobsen design, Gaggenau og den 2 tons indbyggede pizzaovn fra Napoli fremhæves, men der er meget mere, som skal opleves i den rummelige villa, der kan blive jeres næste hjem.

Villaen er beskyttet med et avanceret alarmsystem med live video overvågning, bevægelses- og varme sensorer inde og ude. Røgkanoner og kraftige ude sirener sikrer ejeren mest optimalt mod potentielle indbrud.

I det åbne køkken i sort eg, finder du det hele - Gaggenaus mest ekslusive serie, vinrum, Quooker samt kalkfrit vandsystem inde og ude. Dinesen-gulvene skaber en lækker finish i boligen, hvor lyset er prioriteret gennem markante glaspartier.


Orangeriet er en direkte forlængelse af køkkenet, her kan du lave verdens bedste pizzaer i en drøm af en indbygget pizzaovn. Alle foldedørene kan skydes fra og åbne rummet op efter behov så det smelter sammen med haven, vandet og huset.

Forældresuiten med ovenlys og walk-in-closet har eget badeværelse med spakar og brus, og i samme afsnit af huset findes endnu et værelse og et badeværelse. Børneafdelingen er udformet til at begejstre de små. Fra haven og terrassen udført i Ipe kan man kigge til vandet, den store grund er både privat og åben. Vejen er blind og privat og med minimal langsomkørende trafik.

Den 35m2 store carport med tombak detaljer er bygget elegant ind i arkitekturen, og naturligvis klar med lader til el bilen.


Området er en del af pakken, og I får ikke en bedre beliggenhed med Skærings mest hyggelige sandstrand lige for enden af den åbne plads, hvor der også er badebro til vinterbaderne og krabbefiskerne. Det store grønne areal foran huset skaber luft og plads, mens nærheden til skoven gør det oplagt at snøre løbeskoene.

Når hverdagen planlægges, findes indkøb og skole i en radius af mindre end tre kilometer, mens der kun er 12km til Århus C.

Eksklusiv udebelysning giver en fantastisk velkomst til dine gæster om aftenen.

Bestil en fremvisning på denne gennemførte arkitekttegnede drøm, på en af Skæring Strands mest eftertragtede adresser!

Boligens areal: 167 m2
Værelser: 5
Grundareal: 1181 m2
Ejerudgift i måneden: 5.519

Bestil en gratis salgsvurdering

Kilde: &LIVING AARHUS