Sygeplejerske, alkolholdvejleder (udegående funktion)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sygeplejerske til udgående funktion – socialt udsatte patienter med skadeligt forbrug af alkohol eller afhængighed.

Vi har netop afsluttet et projekt, hvor vi udarbejdede og afprøvede velkoordinerede og samskabende behandlingsforløb for en gruppe af borgere med flere alkoholrelaterede indlæggelser. Projektet skal nu overgå til drift og vi søger en sygeplejerske der har lyst til at have en udgående/ fremskudt funktion, understøtte implementeringen og være med til forsat at udvikle funktionen.

Du skal på hospitalet aktivt opsøge patienter/borgere med skadeligt forbrug/ afhængighed, primært af alkohol, og andre svære problemstillinger, der gør det vanskeligt for dem at opsøge eller udnytte de eksisterende tilbud. Du skal ved hjælp af motiverende samtale afdække patientens ønsker og motivation for et eventuelt alkohol stop. Nogle patienter understøttes til videre kommunalt forløb og andre skal du følge hjem og tilbyde opfølgende besøg for at sikre tryghed, sikre en god overgang fra hospital til eventuelle øvrige tilbud og for at forebygge akutte indlæggelser. Du får et tæt samarbejde med hospitalets socialsygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere knyttet til den enkelte patient. 

Du vil sammen med afdelingens øvrige sygeplejersker med specialfunktioner skulle stå for undervisning og understøtte viden i personalegruppen omkring patienter med et skadeligt forbrug af alkohol eller afhængighed.

Du vil få din primære tilknytning til Akutafdelingen. Indsatsen er tværsektoriel og gennemføres i tæt samarbejde med primærsektoren særligt Rusmiddelcenter Aarhus. 

Du vil få mulighed for at præge funktionen med dine erfaringer og ideer. Stillingen er en på 37 timer.

Kvalifikationer og kompetencer:

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Uddannet rusmiddelbehandler, ikke et krav
  • Kliniske erfaring med socialt udsatte borgere/patienter. Det er en fordel at have viden om de miljøer, hvor mennesker med komplekse sociale problemer færdes.
  • Har viden om sammenhæng mellem somatisk sygdom og brug af rusmidler, abstinensbehandling, substitutionsbehandling og psykisk sygdom
  • Har viden og forståelse for, hvordan socialt udsatte patienter kan opleve mødet med hospitalets rutiner, arbejdsgange og terminologi i forbindelse med behandlingsforløb.
  • Har interesse i den skadereducerende tilgang og dens potentiale i forhold til øget sundhed.
  • Har med fordel kendskab til regionale og kommunale tilbud til personer med rusmiddelforbrug, hjemløshed og/eller psykisk sygdom.
  • Har gode kommunikative og pædagogiske evner. Kan arbejde selvstændigt og kan prioritere opgaven i en travl hverdag
  • Evner at tænke kreativt, finder pragmatiske løsninger og ser en styrke i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Organisatorisk placering:

Du bliver tilknyttet akutafdelingen og referer til chefsygeplejerske Mette Haahr.

Hvis du har lyst til at vide mere, er du velkommen til at ringe til Mette Haahr tlf.:6127 7283 eller Gitte Boier Tygesen tlf.:2521 5199

Løn- og ansættelsesforhold:

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst

Der vil blive indhentet reference og børneattest som en forudsætning for ansættelsen.

 

Ansøgningsfrist: mandag den 14. august 2023

Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 24. august 2023

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejerske-alkolholdvejleder-udegaende-funktion/x5c8p8/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879046

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet