En patrulje fik søndag kl. 21.03 mistanke til to mænd på 18 og 19 år, som sad i en bil på Søndre Ringgade i Aarhus C.
Da betjentene havde mistanke til, at mændene havde stoffer i bilen, blev begge visiteret, og bilen blev ransaget. Under ransagningen fandt patruljen flere salgsposer med hash og skunk og nogle tusinde kroner i kontanter, og derfor blev begge mænd sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.
Den 19-årige blev desuden sigtet for overtrædelse af knivloven, da han blev fundet i besiddelse af en kniv.
Mens patruljen var i gang med opgaven, kom en mindre gruppe drenge gående forbi, og den ene af dem, en 16-årig dreng, råbte skældsord efter den ene betjent. Han blev derfor sigtet for fornærmelig tiltale mod en polititjenestemand, og hans forældre og de sociale myndigheder blev underrettet.