Østjyllands politikreds har modtaget anmeldelser om tre indbrud i privat beboelse på Solbakken i Risskov det seneste døgn. Det første indbrud fandt sted mellem lørdag den 20. april kl. 18.45 og søndag den 21. april kl. 13.27. Det andet indbrud skete indenfor tidsrummet fra lørdag den 20. april kl. 13.00 til søndag den 21. april kl. 16.20. Det tredje indbrud blev begået søndag den 21. april omkring kl. 21.00.
Politiet efterforsker de tre hændelser og opfordrer eventuelle vidner til at henvende sig med informationer, der kan hjælpe med at opklare disse indbrud.