Tricktyveri i Risskov: 82-årig bestjålet i eget hjem

dato

En 82-årig mand fra Risskov blev onsdag middag offer for et tricktyveri i sit hjem på Lindeborgvej. Omkring kl. 12.00 ringede det på døren, og udenfor stod en mand, der udgav sig for at være fra hjemmeplejen. Den falske hjemmehjælper gik i gang med at støvsuge og bad den ældre mand om at gå ind i soveværelset under påskud af, at han ville vaske gulvet.

Da den 82-årige kom tilbage, havde manden forladt lejligheden, og det blev hurtigt opdaget, at der manglede et kontant beløb samt et hævekort fra hans pung. Heldigvis fik den ældre mand hurtigt lukket sit hævekort.

Gerningsmanden beskrives som en afrikansk udseende mand på 35-40 år, 178-180 cm høj, med almindelig kropsbygning og kort, sort, krøllet hår. Han talte dansk og var iført en hvid kittel og lyse bukser.

Østjyllands Politi opfordrer personer i området til at komme frem med oplysninger om manden eller eventuel overvågning, der kan hjælpe med opklaringen. Kontakt politiet på telefon 1-1-4.

Kilde: Østjyllands Politi

Seneste på facebook