Pumper stopper og det koster dyrt.
Vådservietter må ikke skylles ud i toilettet, da de ikke opløses og i stedet klumper sammen. Det skaber propper og stopper ofte pumperne i kloaksystemet. Alligevel vælger mange at skylle vådservietten ud i toilettet efter brug. Aarhus Vand kommer nu med en opfordring til alle borgerne: Stop med at smide vådservietter i toilettet!
Der er kun tre ting der må komme i toilettet og skylles ud – nemlig afføring, tis og toiletpapir, udtaler brancheorganisationen DANVA.
Hvis en vådserviet skylles ud i toilettet, opløses den ikke i vand. Den ryger direkte ind i kloakkens pumpesystem hvor den er skyld i pumpestop. Når pumperne stoppes af vådservietter, koster det dyrt – både i penge og mandetimer. Vådservietterne må som regel fjernes med håndkraft, og som man kan forestille sig, så er det ikke en særligt rar og lækker opgave.
I sidste ende er det borgerne i Aarhus der betaler for de problemer som vådservietterne forvolder. DANVA har på landsplan undersøgt, at der bruges omkring 80 millioner kroner årligt på at fjerne vådservietter og ordre pumper i kloakkerne – penge der sagtens kunne bruges på andre langt vigtigere ting.
Så husk derfor – der er kun tre ting som må komme i toilettet.