Shopping centret har hele 52 år på bagen.
Veri Centret er godt besøgt, og i en alder af 52 år bliver centret nu udvidet med en stor tilbygning. I den nye udbygning skal der være en eller flere restauranter, hvor besøgende kan få stillet sulten. Lige nu leder Veri Centrets ejere efter en restaurationspartner, der kan drive en del af de nye 200 m2 butik.
Årsagen til den relativt store udvidelse er, at efterspørgslen efter flere spisesteder er stor. Derudover er det et beskedent mad-udvalg, som Veri Centret har at byde på i forhold til andre centre af denne størrelse.
I første omgang er ønsket at få ét ekstra spisested inden i centret, men den nye udbygning kan sagtens opdeles sådan, at hele to spisesteder kan komme til.
Udvidelsen af Veri Centret skal ligge imellem Beefeater Pub og Veri Center Boghandel – altså tæt på indgangen til Netto. Når udbygningen igangsættes, vil den ca. tage et halvt år at færdiggøre.