Vidner søges til overfald og røveri i Risskov

dato

Østjyllands Politi søger vidner til et overfald og røveri, der fandt sted natten til den 12. juli i Risskov. En 22-årig kvinde blev overfaldet kl. 02.20, mens hun gik ad Rolighedsvej og talte i telefon. Kvinden bemærkede en mand ved krydset Solbakken og Rolighedsvej, som kiggede over busken, før han kom løbende ud fra en sti mellem buskene.

Manden væltede kvinden ned på jorden og befølte hende, mens hun råbte højt efter hjælp. Der blev også råbt til kvinden fra telefonen, hvilket fik gerningsmanden til at rejse sig og tage kvindens taske, inden han løb væk ad samme sti, han kom fra.

Gerningsmanden beskrives som en mand med brun hudfarve, 180 cm høj, almindelig kropsbygning, kort mørkt hår, og store/udstående øjne. Han var iført en løs mørkegrå hættetrøje og mørke bukser. Politiet søger informationer om manden eller hans færden og er interesserede i videoovervågning fra biler eller huse i området.

Kvindens stjålne taske var brun med krokodillemønster, og politiet er interesserede i oplysninger om tasken, hvis den ses efterladt. Har du oplysninger i sagen, bedes du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 1-1-4.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler