Der var fodbold i luften på VRIs hjemmebane NES Park, da Odder kom på besøg. Desværre var hjemmebanefordelen ikke nok i dagens opgør, der sluttede 1-2 til Odder.
Assistenttræner Oskar Greve havde følgende at sige til kampen i kølvandet på lørdagens pointtab til Odder.
“Skuffet. Det er sindssygt ærgerligt at tabe en fodbold kamp, hvor vi er det bedste hold i omkring 70 minutter. Odder er skarpe i de 20 minutter, de har overtaget, og så må det være et topholdshed der gør at den ikke ender uafgjort.”
Assistenttræner Greve fremhæver følgende som værende udslagsgivende for dagens nederlag.
“Vi skal lige bruge 5% mere skarphed på den sidste tredjedel. Samtidig kan man godt mærke at intensiteten er en anden end i træningskampene. Så der er nogen små aftaler der skal justeres.” fortæller assistenttræner, Greve, til VORES Risskov.
Nederlag til trods, var der ifølge Oskar noget positivt at tage med fra dagens kamp.
“Vores anfører Rasmus Juul vinder vel omkring 55 ud af 57 nærkampe mod en rigtig dygtig angriber. Vores offensive kreatør Jeppe Laursen spiller også en fin kamp, og er et par gange lidt uheldig med ikke, at få mere ud af det. Og så synes jeg at Anders Seefeldt, der spiller på en stadig lidt uvant position for ham, fortjener et cadeau for en stærk arbejdsindsats."
"Men jeg kunne nævne det meste af holdet i dag. Vi spiller mod nr. 1, og burde klart have fået point.”
På lørdag den 2. april møder VRI Nørresundby FB. Kampen fløjtes i gang klokken 13:30 på NFB Kunstgræs Lindholm.
Kampens resultat:
1-2
til
Odder
Række: Herre-DS 2021-22
13' | 0-1 | Jakob Truelsen |
23' | 0-2 | Jakob Hansen |
37' | 1-2 | Søren Okholm |