VSK Aarhus er blevet en rigtig børneklub

Foto: VSK Aarhus.
Profilbillede
dato

VSK Aarhus i Risskov har fået et kvalitetsstempel. Fodboldklubben er netop blevet DBU Børneklub. 

DBU Børneklub er for de klubber, som ønsker at gøre noget særligt ud af børnefodbolden i klubben.

I samarbejde med DBU skal det løfte børnemiljøet i klubben. DBU Børneklub fungerer som en kvalitetssikring af det gode børnemiljø i forlængelsen af DBUs strategi om at skabe verdens bedste børnefodbold.

Det mål vil VSK Aarhus gerne bidrage til. Klubben har derfor underskrevet en aftale om at blive DBU Børneklub og er netop blevet godkendt som DBU Børneklub.

Som DBU Børneklub skal man opfylde fire forudsætninger, det er at prioritere børnefodbolden både økonomisk og organisatorisk, tilknytte en børneudviklingstræner, efterleve DBU's såkaldte børnesyn og nedskrive - og vedtage - en børnepolitik.

Børneudviklingstræner Simon Dahl vil sammen med Børne & Ungdomsudviklingstræner, Jonas Grauslund, Talentchef Jacob Leth og Pigefodboldtræner Alexander Brandt få det overordnede ansvar for implementeringen af DBU Børneklub.

I VSK Aarhus er de stolte over nu officielt at kunne kalde sig DBU Børneklub. Talentchefen udtaler ifølge pressemeddelelsen:

"Vi er selvfølgelig meget glade over, at vi nu kan kalde os DBU Børneklub, og vi synes også, at vi er kommet langt i udviklingen af vores børnemiljø. At være blevet DBU Børneklub er først og fremmest en måde, hvorpå vi som klub peger arbejdet med vores børnefodbold i en særlig retning. Forskellige fokusområder skal være med til, at vi sikrer, at børnene i klubben er sunde og glade fodboldbørn – og at det er et sjovt, motiverende og attraktivt sted at være børnefodboldspiller.", forklarer Jacob Leth.

Her kan du læse mere om det at være DBU Børneklub.

Kilde: VSK Aarhus
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.