“Som barn er enhver kunstner. Vanskeligheden ligger i at forblive det som voksen”. Hvis du kan nikke genkendende til citatet af Picasso, og du ønsker mere kreativitet i dit liv, så er denne workshop måske lige noget for dig.
Det er Lærke Egefjord, læge, forfatter og billedkunstner, der står for workshoppen, der er en blanding af foredrag og små øvelser. Du kan bl.a. høre mere om hvorfor kreativitet er godt for sundheden. Indimellem er der små guidede, kreative øvelser, som du kan bruge konkret som redskab til leve et aktivt, kreativt liv.
Der er også viden om, hvordan kunst og kreativitet kan mildne symptomer på stress, angst og depression. Kunst og kreative aktiviteter er også godt for hjernen, det er aktiviteter, der ligefrem kan forebygge demens. Foredraget vil også gerne udfordre myten om at kreativitet og kunst kun er for “de talentfulde” eller “de udvalgte”.
Alle kan være kreative og skabe noget kunstnerisk - så kom til foredrag og få inspiration til hvordan kunst og kreativitet kan give dig større livsglæde.
Du kan købe billet her
Tid: Lørdag den 20. november 2021 klokken 10:30 - 13:30
Sted: Risskov Bibliotek, Salen